Notater


Match 1,101 til 1,150 fra 1,817

      «Forrige «1 ... 19 20 21 22 23 24 25 26 27 ... 37» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1101 nr 19 et hus i Sønderby 1880
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Kristen Nielsen, 40, Gift, Husfader, Lever af sin Jordlod, ,
Sidsel Andersen, 37, Gift, Hans Hustru, ,
Ane Nielsen, 10, Ugift, Deres Barn, ,
Kjersten Nielsen, 6, Ugift, Deres Barn, ,
Nielsine Nielsen, 4, Ugift, Deres Barn, ,
Kirsten Iversen, 72, Enke, Husfaderens Moder, som af ham forsørges, ,
Kristine Maria Nielsen, 33, Ugift, Tjenestepige, ,

 
Familie: PV14 Landmand *Christian Nielsen / Pv15 *Sidsel Andersen (F078)
 
1102 nr.100 i Sønderby i Nysogn 1911
Husfader, landbruger og fisker Søren Baling Jensen f. 29 sept. 1872 i Stadil sogn Ringkøbing amt har taget ophold i Nysogn i 1895 fra Stadil
Husmoder Nilsine Nielsen, f. 21 aug 1875 i Nysogn
Enke (Husmoders moder) f. 29 januar 1843 i Nysogn
Barn Jenny Jensen f. 3 oktober 1896 i Nysogn
Barn Kristen Dalsgaard Jensen f. 7 januar 1898 i Nysogn
Barn Sidsel Marie Jensen f. 1 maj 1902 i Nysogn
Barn Bertel Jensen f. 21 april 1907 i Nysogn
Barn Evar Dalsgaard Jensen f. 27 august 1909 i Nysogn 
Familie: Søren Balling Jensen / Nielsine Nielsen (F114)
 
1103 nu pt tilstede Eriksdatter, Dorthe (I4727)
 
1104 nævnes 1376 med Faderen, som den yngste blandt flere Væbnere, 1397 som den yngste blandt Ridderne på Urnehoved Ting.
?måske anden mor
 
von Ahlefeldt, Benedict (I2407)
 
1105 nævnes 1389 med faderen, var 1392 Ridder ved forliget i Vordingborg, faldt 1404 ved Süderhamme "som anfører for så godt som hele hæren", iflg. andre dog kun for bueskytterne von Ahlefeldt, Henrik (I2405)
 
1106 nævnes 1404 med Faderen, kaldes 1417 Kansler, 1418—19 Foged paa Segeberg, Marskal og secretarius hos Greve Henrik af Holsten, blev 1439 af Kong Albrecht benaadet med Lindormens Orden, o. 1445 af Biskop Sachow af Lübeck forlenet med det Slægten i Aarhundreder tillagte Len Hostholte (Ostholte) i Röbel Sogn. Gift m. Ida Sested (F.: Hr. Sivert til Kohøved). Brockdorff, *Henrik (I2280)
 
1107 Nævnes 1469, kaldes 1470 "des olden hern Siverdson", Foged paa Svavsted Sested, *Otto (I2238)
 
1108 nævnes i DAA 1982-84 som datter af bedsteforældrene Claus Stake og Jutta, hvilket næppe kan passe da disse dør omkring år 1400 Markvadsdatter Stake, Beke (I2402)
 
1109 Nævnes i matriklen 1664, Hornum herred Vokslev sogn. Gjelstrup, Velbyrdige Ove Juels tjener, Lundbæk: 1 gård Niels Sørensen i Ferch, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin,1 ødnød. Hartkorn: 5-4-2-6/7. I Aalborghus folkeskat 1673 svarede han skat af: 1 jan : Søren Nielsen, I. juli 2 sønner, l. okt. 2 sønner, 1. april Søren Nielsen og Anne Nielsdr. Sørensen Færch, Niels (I3369)
 
1110 nævnes kun 1418 von Ahlefeldt, Peter (I2400)
 
1111 nævnes med Farbroderen 1330 (Marquardus filius fratris Alberni), kaldes oftere Rorlant eller Rorelant (Ordet dannet af ror = Siv, analogt med rörbrök (Sivsump), vel en forsvunden Lokalitet i de side Enge, der var de v. d. Wischers Hjemstavn); 1332 Voldgiftsmand i en Strid mellem Biskop Helimbert og Greverne Giselbrecht og Gerhard, 1334 nærværende, da Hertug Valdemar gav Kiel Privilegium paa dets Havn (Dn. Marq. de Wisch al. dictus Roreland), 1338 bl. Hertug Valdemars Raader (Marq. Roreland), sluttede 1343 et Forlig med Biskop Henrik af Slesvig om Indløsningen af Slottet Svavested, som han havde i Pant for 3000 Mk. (Hr. Marq. v. d. W. gen. Rorelant), 1344 sammen med Fætteren Markvard (samme Betegnelse, s. o.), var 1350 til Vitterlighed for det af Hr. Marquard Glüsing udstedte Vidnesbyrd om at Greverne Henrik og Claus havde udleveret det til ham bortpantede Rendsborg (her Marquard Rorelant); nævnes senest 1355 som Vidne ved Rendsborg Borgmester og Raads Brev paa en Præbende (Marquardus de Wisch dictus Rorelant, miles). von der Wisch, *Markvard (I2324)
 
1112 nævnes sammen med Faderen, bl. a. 1391 og 1404, var Medlover 1417 for Vaabenstilstanden i Slesvig, forekommer 1421 og 1432(?). Brockdorff, *Markvard (I2282)
 
1113 nævnes tidligst 1333, Kongelige Raad  von Ahlefeldt, *Benedict (I2409)
 
1114 nævnes tidligst 1343. derefter 1348 og 13,50 (s. o.); var 1359 Medlover for Hertug Albrecht og hans Søns Gældsbrev til Greverne Henrik og Adolf, 1361 Medlover for de Gadendorpers Udsoning med Staden Rendsborg. 1366 Medlover ved Salget af Sucksdorf, tilskødede 1375 Grev Henrik »more danico« sin Ejendom i Bunstorf (Bondestorf) S. *Claus von der Wisch (I2322)
 
1115 nævnes tidligst 1348 med faderen som ridder og søn af hr. Benedict d.æ. ligeså 1358, da han udstedte en gældsforskrivning til en borgerdatter fra Lübeck, medforseglede håndfæstningen af 1360 og 1362 hertug Albrecht og hans sønners kvittering på medgiften fra kong Valdemar, s. å. medlover for våbentilstanden i Rostock, var en af de 5 riddere og rigets rådgivere, hvem kongen under sit fravær havde givet hele magten, kaldes også hans råd, da han med sin frue Catharine ansøgte paven om syndsforladelse, 1365 medlover for forliget i Nykøbing mellem kongen og de 12 Hansestæder, sluttede sig til de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra kongen og medbeseglede deres og de holstenske grevers forbund i Wismar 1368 mod kongerne Valdemar og Hakon, blev ved forliget i Flensborg 1373 mellem kongen og hans fjender indbefattet i de holstenske grevers zone, var 1376 blandt dem, der anerkendte hertug Albrecht som Danmarks konge, var 1386 på Danehoffet i Nyborg og siges at have ordnet hele handlingen, nævnes oftere 1391-92 som medlover for hertug Gerhard og greve Claus, således som den fornemste ved de holstenske grevers forlig med dronning Margrethe, fulgte 1396 hertug Gerhard til lenshandlingen i Assens, beseglede 1399 et forlig mellem hertug Gerhard og domkapitlet i Slesvig, senest 1404 som den første blandt ridderne ved arvedelingen efter grev Albrecht og betegnes da som den ældre hr. Benedict, havde betydeligt jordguds på de danske øer; fik 1360 af kong Valdemar og hans søn Christopher for 3000 Mark lødigt sølv al deres gods i Lolland i Skemminge, desuden det såkaldte hertugindens gods i Toreby, Flintinge m.v.; fik s. å. af hr. Otto og hr. Ditlev Wensin tilskødet Hagenskov for 3000 Mark lødigt sølv, ejede også Krønge, fik 1363 af kongen tilskødet Næsborg og Egnæs på Falster, havde endvidere i pant af kongen Næsbyhoved, samt Grimstrup, der 1388 var pantsat til Carl Moltke og hans sønner, og udstedte 1398 med sine sønner ridderne Claus, Henrik og Benedict samt væbnerne Carl og Volf kvittering til dronning Margrethe på en modtagen pantesum på 6900 Mark. Hans frue Catharine, der levede 1368, angives et steds at have været en datter af Drosten hr. Claus Limbek (gift med fru Ide, der måske var enke efter Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i pant), efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt; andet steds nævnes som hans første hustru Ide, datter af Hartvig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kjærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrene arv.
 
von Ahlefeldt, *Benedict (I2403)
 
1116 nævnes uden navneangivelse i Bobé: Slægten Ahlefeldts historie, og med storesøsteren i DAA 1982-84:551 Johansdatter von Ahlefeldt (I2394)
 
1117 Oberst af Infanteriet, Kommandant i Citadellet ved København. von Klenow, Kommandant PP388 * Jørgen Christopher (I3400)
 
1118 Odense Byfogeds arkiv, side 152 og 344
Bopæl: Hjallesvej 146 - Hans hustru er eneste arving, da deres datter Ellen Elisabeth dør 4 mdr. efter sin faderen.  
Jørgensen, Niels Peder (I0033)
 
1119 Også kalder (Georg) (Klenau) von Klenow, Kommandant PP388 * Jørgen Christopher (I3400)
 
1120 Ole Mathiasen Thestrup var præst til Karrebæk, Næstved. Han døde før ordinationen. Thestrup, Ole (I2470)
 
1121 Ole Pedersen Kong nævnes ved vielsen i 1724 samt ved de første børns daab med tilnavnet Soldat i lighed med flere af de ved børnenes daab op trædende mandlige faddere, og det maa derfor formodes, at han i de første aar, mens familien boede i Nors, har været soldat. Senere flyttede familien til Sperring, hvor han maa have været fæster under Raastrup Gods. Den 6. november 1773 blev der afholdt skifte efter Ole Pedersen Kong, "forhen Fæster og Beboer af et jordløst Hus i Sperring",  Pedersen Konge, KP254 * Oluf (I311)
 
1122 Oluf Christensen Dragsbechs fader er antagelig den Christen Ollesen, der i Ørum Lens Ekstraskattemandtal for 1614 er opført som bruger af en Mølle i Tinstrup og Torp udi Thisted sogn " den samme Mølle, som i ekstraskatte-mandtallet for 1611 kaldes Dragsbæk mølle. Da han ikke nævnet i senere mandtaller, må han være flyttet bort, og kan tænkes at have taget bopæl i Klitmøller. Der er nemlig den mulighed, at det er ham og sønnen Oluf Dragsbæk, vi
træffer i en indtægtspost i Ørum Lens regnskab for 1631-32, som går ud på at Oluf Christensen har betalt ? daler i
stedsmål af det Gadehus ved Klitmøller, som hans fader
Christen Olufsen fradøde Sixhøj, note til. s. 71
 
Dragsbech, KP1840 *Christen Olufsen (I1001)
 
1123 Om ham oplyser familien at han var møllersvend og gift med Signe. Ægteparret boede en tid i Kornum ved Løgstør, men deres videre skæbne er ukendt Pedersen, Laust Christian (I1069)
 
1124 OMKOSTNING: Lagt i jorden ( nr. 6-6-26 ) 42 kr, Gravens graver 15 kr, Normal begravelse 24 kr, Orgelspil, korsang 15 kr,
Grønt i graven, stampning 10 kr, Overmål, ekstravægt 2.50 ,IALT 118,50
 
Hansen, Arbejdsmand LP10 *Jens Peter (I1420)
 
1125 Onsdagen den 22 juli blev Michel Jepsen på Stadilø begravet. Han blev dræbt af torden, da han gik hjem fra sin eng og kun et lidet stykke fra hans gård. Lynilden traf han på højre side og splittede hans hat og klæder i mange stykker, som fandtes brændt og adspredt på marken. Jepsen, Michel (I3615)
 
1126 opholdt sig 1556 m. prins Philip Vilhelm af Oranien ved universitetet i Louvain, 1562 immatr. i Wittenberg, 1572 i kgl. sold til rådighed for hr. Henrik Rantzau, tjente året efter under immatr. hertug Adolf af Holsten-Gottorp i Nederlandene, 1573 immatr. i Pauda og 1575 i Siena, 1578 hofjunker, 1579-81 hofmarskal, 1580 ved lensakten og sammen med Henrik Rantzau ridder af Elefanten, 1581 amtmand over Steinburg amt, fulgte 1588 kong Frederik II's lig, hyldede 1592 ærkebiskoppen af Bremen og 1593 kong Christian, 1603 ved kongens hyldning i Hamburg, købte 1605 godset Bredeneck (Bredeneck) af klostret i Preetz. von Ahlefeldt, *Bendix (I2334)
 
1127 Opl. ved vielse: For brudgom caverede Hr. Højærværdig Biskob Harboe og for bruden hendes fader Hr. Major Klenau
 
Familie: Professor i latin PP96 *Jacob Baden / PP97 *Sophia Louise Charlotte von Klenau (F145)
 
1128 Opl. ved vielse: Tinglysning bestilt d. 23. februar og fandt sted d. 25 febr. 4 og 11 mart 1894, viet af pastor Schamby.
Forlovere brudens far Christen Nielsen og Niels Andersen.
Anmærkning: Understøttelse attest af 16 februar 1894 fra Djebjerg sogneråd.
 
Familie: PB6 *Arbejdsmand Niels Christian Baden, Arbejdsmand / PB7 *Ane Nielsen (F007)
 
1129 Opl.Vielsen:
Han er Tjenestekarl Søren Christian Pedersen af Mejrup
Hun er Pige Ane Marie Nielsen af Svenstruphede
FORLOVERE:
Husmand Peder Kristian Nielsen af Bjert og Husmand Lavst Nielsen af Svenstruphede
 
Familie: PV4 Landmand *Søren Kristian Pedersen / PV5 *Ane Marie Nielsen (F006)
 
1130 oplysning fra Ruth Jørgensen

Margrethe bliver sat i pleje hos farbroderen Peter og da han dør i 1915 bliver hun sat i pleje hos farbroderen Johan Christian som boede i Dalum, men dennes husholderske er ond ved hende, ville tvinge hende til at misionere, farbroderen Martin, som boede i Ejby, og var værge for hende mente at hun skulle på pigehjem, hun har muligvis været på et i Brenninge (evt. ved Vejle) og så senere kommet på Kvindeanstalten Sprogø og senere i Dalum kloster hvor hun er til hendes død.

Der findes en bog "Letfældig og løsagtig - kvindeanstalten Sprog? 1923-1961 som er skrevet af forfatteren Birgit Kirkebæk.

er er bla. kildeanvisning til Arkivfond: Den Kellerske Aandssvageinstitution. Landsarkivet Nørrejylland
Det er meningen at vi der skal søge hende. 
Jørgensen, Thora Margrethe (I0017)
 
1131 Oplysning ved vielse:
Han Saddelmager af Ryde og hun pige af Grøndlund,Tvis S.
FORLOVERE: Statshusmand Søren Christian Baden af Grønlund i Tvis og Statshusmand Anton Frederik Knudsen af Bakkehøj  
Familie: PV2 Boelsmand *Villads Pedersen / PB3*Sidsel Marie Baden (F003)
 
1132 Oplysning vedr. død er fra Gravsten på Vester Vandet kirkegård Bang, Julius (I1594)
 
1133 Oplysninger fra Krog-Jensens optegnelser

1682-83, Morten Kløvborg (der nævnes ingen hustru eller børn
ej heller kvæg (Kop-og Kvægskat)

1704, Morten Kløvborg selv og 1 dreng Jens Hansted
enroull. u. kgl. Maj. s?tjeneste (Kontrub. regnsk. 1704)

1705 - 1715 n?vnes Morten Kl?vborg som skudeejer ved Klitm?ller
med 1/3 part af skude p? 7 L. (6)
1716 er denne skudepart overtaget af Peder Kl?vborg =
Peder Nielsen Skindrup d. yngre der 1712 blev gift med enken
(Spicif. i Kontributionsregnskab)

1705 Morten Kl?fborg og hustru. 2 b?rn Christen og Ane
(Kopskab 1705, under husfolk, som har Skudeparter,
men ikke Heste eller K?er) betaler 1 Rd. 4 mk 8 sk.

1706 n?vnes Morten Christensen Kl?uborg bl. s?folk
som er i Hovedrullen, han har nr. 47
(Bilag til Kontributionsregnskab 1706)

1710, Morten Kl?fborg, 1 pige Else Mathisdatter
noch 1 pige Maren Eriksdatter heelsvag, som sit br?d ej nochsom
kand fortjene ( Fam- og Folkeskat)

1711, Morten Christensen, 1 pige Else Mathisdatter (Tjenestekarle. 1711)









 
Kløvborg, Morten Christensen (I1774)
 
1134 Oplysninger fra Krog-Jensens optegnelser

Selvejer, skipper og skude ejer
Bopæl: Matr. nr. 13 i Klitm?ller

I ægteskabet var der en søn og 2 døtre
Sønnen Oluf Poulsen Dragsbech og svigersønnen Anders Nielsen Raaer
var begge skippere og skudeejere

Thisted Toldvæsen:
1687, Poul Olsen af Klitmøller indg. fra Christianssand
1688, nævnes han med skude på 8 L.
1689, Poul Olsen af Klitmøller kommen fra Bergen
1699, Poul Olsen af Klitmøller fra Bergen
1699, Acise af Vinterlej ved udgaaende, Povel Ollufsen, 32 M.
1705-1715, 1/1 part af skude paa 8 L (nr. 1)
1716-1720, 1/2 part af skude paa 8 L (nr. 1)
1705-1709, 1/2 part af skude paa 8 L (nr. 2), solgt til Norge.
1709-1719, 1/4 part af skude paa 7 L (nr. 3)
Sidstnævnte skude er opført i skiftet til 65 Rdl. for 1/4 part, overgik til
svigersønnen Anders Nielsen Raaer paa Momtoft, der ejede den 1720-1726

Kristianssand Toldregnskab:
1687, nævnes skipper Poul Olsen af Klitmøller, udg. fra Kristianssand.

Som de eneste i Klitmøller betalt Poul Olesen Dragsbech
og datteren Helle i 1710 parykskat (2 rdl. hver).

1714 er han den største skatteyder i V. Vandet sogn
(betaltte i Krigsstyr 70 rdl.)

I 1715 opgiver Poul Olufsen Dragsbech, at han ejer 21 ejendomme i Thy
paa ialt htk. 54-6-2-1? (bl.a. "Momtoft" i Sennels).

Se K.M.s stamtavle med billeder af Momtoft og Matr. nr. 13 
Dragsb, Poul Olufsen (I1459)
 
1135 Oplysninger fra Krog-Jensens optegnelser

Skudeejer og Skipper, ved Broe i Klitmøller
antages at overtaget ejd. ved Broe ved ægteskab med enken Bodil Pedersdatter S?e
De var hinanden beslægted i 3. led.
1761,Skipper Chr. Ol. Draxbech, Klitmøller nævnes 1761 med Skuden Sk. Johannes 7? L.
(Thisted Toldregnskab), 1754, blandt giverne af uret i V.V. kirke, opføres på mindetavlen
både som reder og skipper. 1781, Vester Vandet kirke, Maleri på skibets nordre væg,
forstiller korsfæstelsen, derover indskriften: Chreesten Olsen Drax Beek, Bergette
Pedersdatter Drax Beek Ao 1781. (Hist.Aarbog f. Thisted amt. 1912. s. 10) fantes ikke i 51
1773, 26. novbr. kgl. bevilling til at længst levende må hensidde i uskiftet bo "confirmeret
Testamete" for Christen Olufsen Dragsbech og Birgitte Pedersdatter (beslægtet i 2.+3. led)
i Klitmøller, V.V. sogn. Her nævnes en Søn Oluf Christensen 14 år, men ingen snn Peder
(f. 1753), om altså må være død før 1773 (Jyske Register 1773, fol. 140)
1756 - 1776 nævnes Christen Olesen Dragsbech med Skude (part?) på 7? L, (Specif. vedr.
Skudeskat, Konsum? - Fam. og Folkeskab, Klitmøller ) "St. Johannes." 1778, Christen
Ohlsen Dragsbech, Klitmøller, 0-2-2-2 1688/C7 /Hartk. spec. 1778) 1741 nævnes Christen
Olesen Drasbech med 1/4 part i sandeskude ved Klitmøller (Ekstraordin?r Specifikation)
1741,1743, nævnes Christen Olesen Draxbech som skipper for skude 4 L.
Kristianssands Toldregnskab) 1750 15/10 var Christen Olufsen Dragsbech medunder-
skriver på klage ang. omm?ling af skuderne (Se 1, side 48) 1769, Skpr. Christen Olesen
Draxbech af Klitmøller indg. m skude 7 ? L. (Thisted Toldregn.) 1752, Skp. Christen
Olsen Draxbech, 1 skude på 6 ? L. (Specifik i Thisted Toldregn) 1755, skue på 10 ? L.
( i Specif. for skudeskab 1755 er skuden sat til 6 ? L.) 1739, Skpr. Christen Olsen
Draxbech lossede i Langsund (Thisted Toldregn) 1756 Skude på 10 ?, nedsat til 7 ?
1763, 1757, 1758, 1759 skude p? 7 ? L.










































 
Dragsbech, Christen Olufsen (I1805)
 
1136 Oplysninger fra Krog-Jensens optegnelser


Skudeejer og Skipper i Klitm?ller


1701,Skipper Ole Christensen Dragsbech af Klitmøller ?? til Christianssand
(Thisted Toldregnskab 1661 - 1706)
1704, 1705, og 1706 nævnes Oluf Christensen Dragsbech med en skude p? 6 læster
(Specification på de Skippere og Skibberom som findes her udi Thisted Toldreg.)
(Thisted Toldregnskab 1661-1706)
1707,Udgående Ole Christensen Dragsbech, betalt for lidt i told af 65 ? flæsk og 11
td. byg ført til Landingen.
1709 - 1715, 1/3 part af skude p? 6 L. (5). Denne skude solgt til Norge 1715
(Speif. i Kontributionsregnskab.)
1710, Oluf Chrisrtensen Drasbech, 1 pige Anne Jespersdatter (Fam- og Folkeskat. 1710)
1711, Mistet Middel og Formue ved Svenske Kapre.
(se under Peder Andersen Broe, 1660 - 1711) har ikke denne person
1711, Ole Christensen, har ingen børn eller folk ( Tjenestekarleskat 1711)
1711, Ole Christensen, er selvfangen i Norge (under Husm?nd som heste eller mere
end 1 ko og er i Matriculen ) ( Mantal til anskaffelse af artilleriheste 1711)
1712, Peder Nielsen, Ole Christensen Drasbech og Sal. Peder Broes enke haver ved
svenske capere mistet deres midler og formue og deres venner og derover i s?
slet tilstand geraaden at de til Kop skatten intet kan contribuere,
(Kopskab efter forord. 7/11-1712) nævnes under husmænd som har heste eller
mere end 1 ko.
1714, 12/12 nævnes Skipper Olle Christensen Draxbech af Klitmølelr med skude 6 L
indgået i Kr. sand. ( Kristianssands toldregnskab)
1716 - 1755, nævnes Ole Christensen som ejer af 1/4 part af Skude på 6 ? Læster
(før 1727 8 L.) fra 1746 sammen med Christen Christensen 1/4,
Anders Chr. Broe ? (Kontributionsregnsk. )
1717, Ole Christensen Drasbech af 1 hus (tilhørende V.V. Kirke) 1 V 4 B (Kirkereg. V.V)
Han overtog fæstet af faderens hus C13/1688 0-0-302
Ole Christensen Drasbech fæster under V.V. Kirke 1688/C13 0-0-3-2
(Matr. 1688, kopi III L. A. Viborg ) I Kopi nævnes Faderen som fæster af samme hus
1728, Oluf Christensen Dragsbech (Brandstryr 1729-31, efter forordn. 21/12 1728)
1731,5.6. Skpr. Ole Christensen Draxbech af Klitmøller ank. for Klitmøller strand
Tr?last, Jern Kackelovne, Indtaget i Langesund 23.5 Skude 6?L.
(Thisted Toldbog 1731)



1731,19.7 samme skpr. ank. for Klitmøller Strand. Baglast (Qrature) trælast indtaget i
Flekkefjord 6/7 6? L. (Thisted Toldbog 1731)
1743, Oluf Christensen Drasbech med børn, et Matrieculeret (Hus), hvoraf han skatter
og skylder. Har 2 køer og nærer sig af havet. 1 pige Maren Christensdatter
(Formue, Kop- og Carosse skat 1743)




 
Dragsbech, Oluf Christensen (I0914)
 
1137 Oplysninger vedr. død er fra Gravsten  Bang, Ane (I2564)
 
1138 Oplysningerne om Mogens Nielsen Skobe (Glob) og Margrethe Nielsdatter Glob (Søblade) stammer primært fra heraldiske kilder og godsregistreringer fra fra 1300 -tallet.
Mogens Nielsen Skobe (Glob): En jysk Lavadelsmand, han var Godsejer til Vesløsegård som var slægtens hovedsæde i Thy Vester Han Herred.
Han optræder i officielle sammenhænge, der viser hans status som godsejer og retsligt vidne.
I 1348 var han medudsteder af et vidne (et officielt dokument) vedrørende skiftet efter sin svigermor, fru Ingeborg, og hendes børn. Dette placerer ham centralt idet nordjyske adelsmiljø. 
Nielsen Skobe (Glob), KP304240 * Mogens (I226)
 
1139 Oplysningerne om Mogens Nielsen Skobe (Glob) og Margrethe Nielsdatter Glob (Søblade) stammer primært fra heraldiske kilder og godsregistreringer fra fra 1300 -tallet. Nielsdatter Glob (Søblade), KP304241 * Margrethe (I228)
 
1140 Opstrupvej 6 Christensen, Christen (I3647)
 
1141 Opstrupvej 6 Christensen, Christen (I3647)
 
1142 Peder har gården i fæste indtil 27. september 1734, hvor der der udstedes fæstebrev til sønnen Søren Pedersen Kock på hans gamle fars gård udi Jenstrup.  Sørensen Kock, LP996 *Peder (I4364)
 
1143 Poul Byrialsen
Den 3. juni 1492 blev han Adlet på forbøn af Erik Ottesen (Rosenkrantz)

Han nævnes første gang - uden angiven bopæl - i et tingsvidne af Rinds herreds ting 1475, både som sandemand og vidne. I 1476 købte han dele af Navndrup Mølle i Vester Bjerregrav sogn af Sct. Hans Kloster i Viborg, og i 1480 købte han resten af Anders Benderup til Hvidsten. Senest 1491 bosatte han sig i Lund i Roum sogn, da han og (broderen) Morten Byrialsen i Glerup nævnes i et tingsvidne af Rinds herreds ting angående hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz)s fiskeret i Gedsted å.

Fra senest omkring 1490 må han være kommet i et tjenesteforhold vel som foged/fuldmægtig - til nævnte rigshovmester Erik Ottesen, død 1503, og senere sønnen Niels Eriksen, død 1516, af slægten Rosenkrantz, der efter hinanden ejede Skjern slot og hovedgård i Middelsom herred mellem Viborg og Randers; Erik Ottesen købte 1498 gården Kokholm i Vesterbølle sogn, der senere blev en del af det nuværende Lerkenfeld. - Poul Byrialsen nævnes 1503 som foged på Skjern slot, og han var 3. juni 1492 blevet adlet på forbøn af Erik Ottesen (Rosenkrantz) medfølgende adelsbrev, der i kopi i 1650 tilhørte en af efterkommerne, Ove Blik. - Brevet lyder:

Vi Hans med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge, udvalgt til Sverige, hertug i Slesvig og hertug i Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt, at for troskab, tro og villig tjeneste, som denne brevviser Poul Byrialsen i Roumlund (Lund i Roum sogn) og hans rette ægte børn og afkom osv. vore arvinger og rette efterkommende konger i Danmark til evig tid gøre ville og skulle have vi af vor synderlige yndest og nåde undt og givet og med dette vort brev unde og give for Poul Byrialsen og hans sande, rette ægte børn og afkom frihed og frelse til evig tid, som andre riddere og svende have i vort rige Danmark, med skjold og hjelm, som er et jomfruhoved udi et hvidt feldt og en grøn hat på, og til et hjelmtegn på hjelmen en rød rosenkrans, eftersom her udi malet stander (står), dog undtaget vor og kronens ret og rettigheder på købstadsgods og frit bondegods, thi forbyde vi alle enhver de helst (eller) er eller være kunne og særdeles vore fogeder og embedsmænd, forne Poul Byrialsen og hans sande, rette ægtebørn og afkom her imod at hindre eller lade, dele møde, pladse(?), umage eller i nogen måde at forurette under vor kongelige hævn og vrede.

Datum castro nostro Haffniensis (= vort slot København) feria tertia proxima post dominicam vocem Jucunditatis anno domini 1492.
Nostro sub signetis. Ad testimonium domini Erici Ottonis militis (= på forbøn af hr. Erik Ottesen, ridder).

Poul Byrialsen, født omkr. 1450, død 1532, adlet 1492, ejer af gården Lund i Roum sogn, nævnt i dokumenter 1475-1532.
Kilde: Thomas Eljær. 
Byrialsen, KP9506 * Poul (I61)
 
1144 Pr 1840 et hus i Traberg by
Han er indsidder, Tømmermand og kaldes Kudsk, og plejedatter Ane Christendatter 11  
Familie: PV40 Tømmermand *Laust Nielsen Kudsk / PV41*Anna Mikkelsdatter (F099)
 
1145 Provst, Præst til Dalbye Thestrup, Schack (I2473)
 
1146 Præst i Gørding Pedersen Thornam, Jacob (I2426)
 
1147 Præst til Allested og Vejle Pedersen Zeuthen, Henrik (I2477)
 
1148 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie: Torkel Thuesen / (F1376)
 
1149 Præsten skriver at forældrene er ugifte fruentimmer Maren Nielsdatter i Rout og som barnefader var udlagt drengen Ole Andersen i Sønderskov Olesen, Pv11 *Juliane (I0286)
 
1150 På fattigvæsnet Familie: KP10 *Frants Andersen / PK11 *Mariane Jensdatter (F357)
 

      «Forrige «1 ... 19 20 21 22 23 24 25 26 27 ... 37» Næste»