| Notater |
- Visse ting tyder på, at Børial Christensen var gift to gange, men i så fald kendes hans første hustru ikke. Hans anden hustru, som i hvert fald var mor til sønnerne Christen og Peder, var Kirsten Andersdatter.
Byrial Christensen var ejer af en gammel selvejergård i Aalestrup. I 1600-tallet bestod Aalestrup af 3 gårde, der ved matrikuleringen i 1688 tilsammen dyrkede 1752 tdr. land, som var boniteret til ialt 17 tdr. hartkorn, hvilket viser, at jorden ikke var alt for god. Det må formodes, at de 3 gårde oprindelig har bestået af en gård, og herredsfoged Christen Testrup oplyser da også, at Børial Christensen ejede Aalestrup, hvorfor det må formodes, at han har besiddet alle 17 tdr. hartkorn.
Nedenstående fra:
Rinds Herreds Knaber af Christen Sørensen Thestrup
Børial Kristensens Kone hed Kirsten Andersdatter, deres Børn var Kristen, Peder og Niels og nogle Døtre. Om ham vides ellers at fortælle, at når han gjorde sine Døtres Bryllup brugte han ej dertil andet en Træskåler, træskeer, Træbægre og Tallerkner.
Nedenstående fra Slægtsbog for Aage Elkjær, 1995 af Thomas Elkjær:
Byrial Christensen nævnes fra 1543 til 81 som storbonde i Aalestrup i Østerbølle sogn gården blev overtaget af sønnen Niels og senere af sønnen Peder Byrialsen.
Byrial Christensen blev født allersenest 1520 - snarest omkring 1510 eller lidt før og døde efter 1581, da han nævnes i 3 sager ved Viborg landsting se nedenfor, men selve dødsåret kendes ikke. Han var ifølge tip oldesønnen Christen Testrup søn af Christen Jensen, der skal have boet Bygum i Østerbølle sogn; men samtidige kilder synes at vise, at også han boede Aalestrup,
Byrial Christensen kan have været gift to gange, men overleveringen kender kun Kirsten Andersdatter som hans kone. - Og da Anders Nielsen i Torup (St. Torup i Ulbjerg sogn) i et pantebrev af 21. november 1555 benævner ham 'min kiere Suaffuer' (min kære svoger), må Kirsten Andersdatter, der var født senest 1530 - måske omkring 1520, have været datter af Anders Nielsen i St. Torup og hustru Kirsten Pedersdatter; svoger betød dengang i regel svigersøn. - Efter traditionen synes Kirsten Andersdatter at have overlevet Byrial, men herom vides intet.
Børn
Byrial Christensen havde foruden nogle ukendte døtre - de tre sønner:
1. Niels Byrialsen, født senest 1545, død mellem 1581 og 1619. Han boede 15803 Aalestrup og var herredsfoged i Rinds herred. Endnu 1581 boede han i Aalestrup og nævnes i 6 sager ved Viborg Landsting, hvoraf de 4 drejede sig om slagsmål ved herredstinget, hvor han 2 gange nævnes sammen med faderen og 1 gang sammen med broderen Peder i Gjørup.
Niels Byrialsen flyttede måske til sin anden kones fødehjem Lundgaard i Alstrup sogn, hvor en mand af samme navn nævnes 1604-1605 som herredsfoged Gislum herred. - Men dette stemmer dog ikke så godt med, at hans enke Maren Jensdatter 1619 da Peder Byrialsen var formynder for børnene, boede i Randers. Niels Byrialsen blev gift 1. gang 1565 med Johanne Laursdatter, datter af Lars Pedersen (Ged?) i Gunderupgaard i Strandby sogn. - Han blev gift 2. gang 157 med en datter af Markvor Sørensen i Lundgaard i Alstrup sogn. - Efter hendes død skal han altså være blevet gift 3. gang med Maren Jensdatter, der overlevede ham.
2. Christen Byrialsen, født senest 1555, død efter 1636 i Testrupgaard8. Han boede 1581 og 1582 i Guldager i Simested sogn, hvor han et par gange 1581 nævnes som herredsfoged. - 1581 havde han store retssager med Thomas Mogensen i Simested og dennes kone Anne Eriksdatter. - Omkring år 1600 flyttede Christen Byrialsen til sin kones gamle hjem Testrupgaard.
Gift 1573/80 med enken Margrethe Pedersdatter, født 1545/55, der 1572 var blevet gift 1. gang med Jens Skriver, der tjente Jørgen Lykke til Overgaard og Bonderup (Lerkenfeld); hun var steddatter af Hans Lauridsen Skriver i Testrupgaard og datter af den adelige Inger Bertelsdatter (Hørby) og hendes 1. mand Peder N.N11.
3. Peder Byrialsen, født før 1560 - vel senest 1555
Byrial Christensen i Aalestrup
Tipoldesønnen Christen Sørensen Testrup fortæller en del om ham:
Byrial Christensen, som boede i Aalestrup, han ejede Aalestrup, hvilken blev konge hjemfalden 1534 i Skipper Clements Fejde, hvormed således tilgik, at kong Christian I havde belejret København og Malmø, som da holdt med grev Christoffer og de lybske på kong Christian II's vegne, Løb Skipper Clement, som var en fribytter og havde Christian II' kommis med flere sine kumpaner til Hals i Aalborg Fjord, hvor han i Vendsyssel tog med sig alle bønderne, mand af hus, og hvo ham ej ville følge, truede han at hænge i har gårdsled, hvortil vel og bønderne fandtes villige i henseende til kong Christian II, som bønder og borgere var meget afholdt. Med denne bondeflok - og sit eget folk - som v; bevæbnet med pigge og køller, indtog han Aalborghus og slog adelen af, som havde få en del folk samlede imod ham i Leraa Sig (Svenstrup i Hornum herred), og for siden over landet sønderpå uden forhindring, og lod sig hylde af bønderne og sværge huldskal desårsag alle bønder, hvor Skipper Clement for frem, kom i kongens unåde, hvilket og måtte afbøde igen med store penge, og alle selvejerbønderne mistede deres bondeskylden som blev kongen hjemfalden, hvoriblandt denne Byrial Christensen var med, som dog side i anno 1543 indløste Aalestrup igen fra Christian II efter hans derpå udgivne brev, som jeg endnu har in original og er så lydende:
Vi Christian o.s.v gør alle vitterligt, at efter denne brev viser Byrial Christensen Aalestrup har nu ladet handle med os om hans bondegård, han selv udi bor, liggende Østerbølle sogn i Rinds herred udi vort land Nørrejylland, og har derfor været udi vor minde, da vi af sønderlig gunst og nåde ondt og tilladt og nu med dette vort åbne brev under og tillader, at forne Byrial Christensen og hans arvinger herefter må og skal have nyde, bruge og beholde forne bondegård og gods med deres rette ejendom og tillige så fri og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves før end sidst forlede fejde her udi riget begyndtes, dog så at han og hans arvinger skal være og vore arvinger efterkommende konger af Danmark hulde og tro, årlige til gode rede forne bondegård og gods gøre og give til os og kronen sådan landgilde, tynge og afgift som plejer og bør gives og gaves førend fejden begyndtes.
Thi forbyde vi alle, i hvor de helst er eller være kunne, særdeles vore fogeder, embedsmænd og alle andre forne Byrial Christensen og hans arvinger herimod på for nævnte bondegård og gods, eftersom forskrevet står at hindre, hindre lade eller i nogen måde forfang at gøre under vor hyldest og nåde.
Givet udi vor købstad Viborg Sct. Knud konges dag (10. juli) 1543.
Under vor signet
Peder Ebbesen Gabriel Gyldenstjerne Jørgen Pors
Om ham - Byrial Christensen - vides ellers at fortælle, at når han gjorde sine døtre bryllup, brugte han ej dertil andet end træskåle, træskeer, træbægre og tallerkner.
Engang han kom fra Aalborg med sligt et Læs på sin vogn, råbte nogle børn, som vogtede fæ ved vejen, efter ham: Mand med jer tømmerlas, er jer tællekniv hvas?', hvorpå han red til disse børn og huggede fingrene af dem med sit danske sværd, som i de tider brugtes, og han altid førte med sig; derfor måtte han bøde 300 rdlr.
Endnu fortælles om oven meldte Byrial Christensen, at da han engang gik på gaden Aalborg, kørte en vogn af Rold på ham, som han gik, og da han fik sit sværd ud, som han gik med under sin arm, og dermed ville hugge den, som kørte, ramte han ej ham, men en gammel mand, som sad midt i vognen, hvorpå de af Rold forsamlede sig og ville det hævne, til hvilken ende de havde gjort en vognborg eller forhindring af mange vogne og vejene i sigende ved Leraa (ved Svenstrup i Hornum herred), hvilket da det rygtedes forsamlede sig en del af Rinds herreds knaber, som samme tid var i Aalborg, hvilke, da de kom til dem af Rold, som havde sammenrottet sig i sigende, blev der et stort slagsmål og klammeri, så at tre blev døde på stedet og en stor del lemlæstede.
I en retssag 1581 ved Viborg landsting nævnes det, at Byrial Christensen i Aalestrup juli 1580 havde udgivet et åbent brev sammen med Hans Lauridsen i Testrupgaard og Jørgen Harbou til Hvolris angående Strandmølle i Ulbjerg sogn.
Samme år nævnes Byrial i en sag, hvor sønnen Niels Byrialsen på herredstinget havde stødt til Thomas Mogensen med en kniv, ligesom der samme år versered endnu en sag med slagsmål mellem Byrial Christensens sønner og Thomas Mogensen.
Noter:
1 Christen Sørensen Testrups Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Bibliotek Ny kgl. Samlinger, kvart, 756c, bd. l, fol. 9ff.
2 Originaldokument i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
3 Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge, bd.3, 1563-80, 1845, s.324.
4 Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fol.54,85,214b,235,250 og 251b.
5 Dokumenter i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
6 Viborg landstings dombog 1619B, B.24-536, fol. 256 og 372b.
7 Præsten Christen Nielsen Juels optegnelser i Ny kirkehistoriske Samlinger, bd. 5, 1869-71, s.356.
8 Viborg landstings skøde- og Pantebog 1624-37, trykt udg. 1966-70, s.260.
9 Kilde 4, fol.28,86, 107, 121, 123 og 161, samt Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.250.
10 Kilde 7, s.362.
11 Danmarks Adels Aarbog, 1898, s. 248, Anton Blaabjerg: omkring Gravstenen i Testrup Kirke, i Årsskrift 1987 for Lokalhistorisk Arkiv, Aalestrup, s.59ff.
12 Kilde 4, fol.28.
13 Samme, fol. 214b.
14 Samme, fo1.250.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.
|
ca. 1520 - eft. 1581 (61 år)