Færch-gården omtales flere gange i Evald Tang Christensens Danske Sagn, men  også i "Uddrag  af  skolelærer  i  Nibe,  Jens  Christensen  Lyngbys  dagbøger  1831-47 ved  Carl Klitgård:  "...sagnet fortæller, at den med lyng begroede bakke indtil Nibe, Skald kaldet, skal have været  skov, hvoraf  nu  ikke ses mindste  levning eller  spor, med  mindre  man hertil vil regne nogle store huller, som man andetsteds mener,  skal have været til at save brænde  i. Denne skov skal svensken have  afbrændt  i årene  1627 eller  1644,  og man lægger efter sagnet til, at både de egebjælker, der ligger i Nibe kirke skulle samme steds være groede, og at en røverbande skal have haft sit tilhold i de såkaldte røverstuer, trende store huller  ved  enden  af  Niels  Knudsens  mark  i  Skalhuset.  Fra  disse huller trak  de klokkesnore   over   landevejen. Banden skal  være  røbet,   kommet  12  personer til Færchgården i Gjelstrup,  hvor konen i gården, da banden intet tvivlede, slog vand på flintene,  som  efter  et  sagn  lå  nederst  på  enden  af  bordet,  og  efter  et  andet  stod  i forstuen,  og  her  blev  de  11 pågrebne,  den  12.  undløb.  De 11  skulle være  blevne henrettede og begravne norden for Herkules bakke..."

Færch-gården hedder- idag Nøragergård, matr la Gjelstrup. Gårdens bygninger ligger i dag nogle hundrede meter nord for Gjelstrup og er sikkert udflyttet fra den oprindelige plads inde i nordkanten  af  selve Gjelstrup.  På kortet fra udskiftningen 1795 ses bygningerne tydeligt i udkanten af byen på matr  1.